Sælg strøm fra solceller på de rette tidspunkter

Der er flere faktorer, der påvirker, hvornår det bedst kan betale sig at sælge din solcellestrøm, og nogle gange kan det faktisk være mere fordelagtigt at bruge strømmen selv.
Vores system sørger for at styre, hvornår du bruger og opbevarer strømmen, så du undgår at sælge din overskudsstrøm, når det ikke er økonomisk fordelagtigt.
På den måde får du mest ud af dine effektive solceller uden at tabe penge.
4 ting du skal vide, før du sælger din solcellestrøm, som IntelliCharge.AI automatisk gør
Undgå at sælge, når spotprisen er negativ
Egen strøm er som regel mere værd hjemme end på elnettet
Kan du ikke selv dække dit forbrug, køb og gem strøm, når spotpriserne er lave
Har du en spotpris-aftale, så sælg kun overskudsstrøm, når priserne er høje
Kender du forskellen på strømtyperne?
Når du har solceller, er du både strømforbruger og -producent. Alt efter om du har en fastpris- eller spotprisaftale, kan det have betydning for, hvor meget dit anlæg kræver af overvågning. Nedenstående får du en kort introduktion til de strømpristyper, du bør kende, og hvornår det kan betale sig at automatisere dit forbrug med AI-styring:
Fastpriser
Har du en fastprisaftale, får du den samme pris for strøm hele døgnet både når du køber og sælger. Det gør det nemt og forudsigeligt, men som solcelleejer betyder det også, at du ikke kan få ekstra ud af at tilpasse dit forbrug eller salg. Prisen forbliver den samme uanset tidspunkt, og derfor er der ingen gevinst ved at automatisere dit anlæg med AI.
Spotpriser
Med spotpriser ændrer elprisen sig fra time til time. Nogle timer er strømmen billig, andre gange er den dyr. Som solcelleejer giver det dig en oplagt mulighed for at sælge din solcellestrøm, når prisen er høj, og vente med at købe strøm, til den er billig. Det er også her, det kan betale sig at gemme strøm i et batteri, så du kan bruge din egen, gratis strøm, når elprisen stiger, i stedet for at købe dyr strøm fra nettet. Det kræver, at du hele tiden følger med, eller får en AI som intellicharge.AI gøre det for dig.
Negative priser
Nogle gange falder elprisen så meget, at den bliver negativ – det betyder, at du får penge for at bruge strøm. Det sker, når der er for meget grøn strøm i nettet og for få, der bruger den. Som solcelleejer er det vigtigt at vide, at det ikke er fordelagtigt at sælge strøm i disse perioder – du kan faktisk risikere at skulle betale for at sende strøm ud. Negative priser forekommer kun, hvis du har en spotprisaftale. Med AI-styring som intellicharge.AI kan du automatisk gemme strøm i dit batteri og vente med at sælge, til det bedre kan betale sig.
Få effektive solceller med 0-eksport
0-eksport betyder, at dit solcelleanlæg stopper med at sende strøm ud på elnettet, når du når den grænse, netselskabet har sat. I stedet kan du bruge strømmen selv, eller gemme den i et batteri. Det hjælper dig med at overholde reglerne automatisk, uden at du selv skal holde øje.
Dette gør dine solceller mere effektive, fordi funktionen samtidig beskytter dig mod at sælge strøm, når elprisen er negativ. I de situationer risikerer du ellers, at skulle betale for at sende strøm ud. Med et smart system som IntelliCharge.AI, bliver 0-eksport styret automatisk, så du får mest muligt ud af dine effektive solceller.
Vil du vide mere om, hvordan du kan se dit eloverblik i IntelliCharge.AI læse mere her.
