top of page

Husbatteriejere kan se frem til ny attraktiv mulighed

Opdateret: 10. okt.

I energibranchen kaldes det arbitrage, når man køber strøm billigt og sælger den dyrere senere. Den mulighed er nu blevet mere interessant end nogensinde før for dig, der har solceller og hjemmebatteri.

For siden den 1. oktober opdateres elpriserne hvert 15. minut i stedet for én gang i timen. Det betyder, at der er 96 prissignaler i døgnet i stedet for 24, og det giver langt flere chancer for at ramme de billige købspriser og de rentable salgspriser.


Dit hjemmebatteri har allerede kunnet tjene penge for dig, men nu er der mulighed, for at tjene endnu mere, hvis du udnytter de nye strømprismønstre. Med den rette styring kan batteriet give dig et højere afkast og udnytte hver eneste prisbevægelse i løbet af dagen.


Hvad er arbitrage og hvorfor betyder det noget for dig?

Forestil dig, at du står i supermarkedet og køber en pakke køkkenrulle på tilbud til 10 kr. Senere på dagen sættes prisen op til 20 kr. Her kan du i princippet sælge den for 20 kr. og få en gevinst på 10 kroner, og det er præcis den logik, hjemmebatterier bruger, når de køber strøm billigt og sælger den dyrere senere. Batteriet flytter energien (køkkenrullen) fra det billige tidspunkt til det dyre tidspunkt, og forskellen i pris ryger direkte ned i din lomme.

Det kaldes arbitrage. Kort sagt handler det om at udnytte forskelle i elpriser ved at oplade, når strømmen er billig, og aflade, når den er dyr. Med intelligent styring kan det ske automatisk, men det kan også planlægges manuelt, hvis man selv vil følge markedet tæt.

De nye 15-minutters prissignaler skaber mere dynamik i strømhandlen. For dig med solceller og hjemmebatteri betyder det, flere chancer for at tjene mere på arbitrage og dermed øge dit afkast.

ree

Konkret regnestykke: Så meget kan du tjene på arbitrage


Lad os tage et konkret eksempel fra den 29. september 2025 for at vise, hvordan du kan tjene yderligere penge på dit batteri.

Her koster strømmen 1,20 kroner pr. kWh om eftermiddagen, mens prisen om aftenen stiger til 2,80 kroner pr. kWh. Har du et batteri med en kapacitet på 10 kWh, kan du lade det op om eftermiddagen, når strømmen er billig, og aflade det om aftenen, når prisen er højere.

Det betyder, at du køber 10 kWh til 1,20 kroner pr. kWh, hvilket koster dig 12 kroner. Når du sælger de samme 10 kWh om aftenen til 2,80 kroner pr. kWh, får du 28 kroner tilbage.

Din nettogevinst bliver derfor cirka 16 kroner pr. gang, batteriet cykler sådan. 

  • Køb: 10 × 1,20 = 12,00 DKK

  • Salg: 10 × 2,80 = 28,00 DKK

  • Nettogevinst: ≈ 16,00 DKK pr. cyklus


Udnyt prisudsvingene med intelligent batteristyring

Når elpriserne nu opdateres hvert 15. minut, skabes der mange flere muligheder, det kan dog være svært at holde styr på alle prisudsving, samt være svært at finde de bedste tidspunkter, for opladning og afladning af batteriet.

Intelligent energistyring som IntelliCharge.AI hjælper dig med at navigere, og agere på disse muligheder ved blandt andet at:

  • Udnytte flere billige perioder: Korte tidsrum om natten eller midt på dagen, hvor strømmen er billig, og opladning giver mening.

  • Fange flere pris-peaks: Skarpe stigninger i prisen om morgenen og aftenen, hvor det kan betale sig at aflade eller sælge strømmen.

  • Give bedre timing: I stedet for kun én chance i døgnet rammer systemet flere gode tidspunkter, typisk 2-4, hvilket øger chancen for at tjene mere.

  • Reducere risiko: Du behøver ikke gætte det helt rigtige tidspunkt. Systemet fordeler salget over flere perioder og øger sikkerheden for gevinst.

  • Maksimere indtjening: Mange små prisforskelle kan samlet give større gevinst end én stor handel.

Derudover betyder brugen af intelligent energistyring, at du ikke selv skal holde øje med markedet, eller gætte de bedste tidspunkter for køb og salg. Du behøver heller ikke bruge tid hver dag på at indstille og overvåge dit anlæg, så du får tid til andre ting i hverdagen, uden at du skal bekymre dig om strømstyringen.


Sådan kommer du i gang Opret en konto og tilføj dit anlæg på IntelliCharge.AI. Du kan prøve systemet gratis i 30 dage. Vær opmærksom på at systemet bruger de første syv dage, på at indsamle data og lære dit forbrug at kende, før det begynder at lave optimerede beslutninger.

Du behøver ikke købe ekstra udstyr. Systemet virker online med det udstyr du allerede har.

Med 15-minutters priser og IntelliCharge.AI får du flere skud på mål, til at tjene penge på dit batteri. Du sænker din gennemsnitlige købspris, øger salgsprisen og forbedrer dit afkast, mens vores algoritmer klarer det hårde arbejde for dig.


Kommentarer


Det er ikke længere muligt at kommentere på dette indlæg. Kontakt hjemmesideejeren for at få flere oplysninger.
bottom of page